Individuelle samtaler for børn, unge og voksne:

“Et trygt og omsorgsfuldt rum – hos jer eller i min klinik i Roskilde”

Når et barn/ ung eller en voksen mistrives, påvirker det hele familien og hverdagen omkring dem.

I mine samtaler får I et roligt og nærværende sted, hvor der er tid, plads og faglig støtte til at skabe klarhed, forandring og håb. Jeg møder alle – uanset alder – med respekt og en oprigtig interesse for de historier, der har formet jer.


Samtaler med børn

Børn forstår verden gennem leg, billeder, sanser og krop – derfor foregår samtaler med børn altid på “forholdsvis” på deres præmisser og i deres tempo. Jeg hjælper barnet med at sætte ord, billeder og kropslige fornemmelser på det, der er svært, så det bliver mere forståeligt og håndterbart, som skaber processering.

Metoder jeg bruger:
• Leg og kreative udtryk
• Tegning og æstetiske processer
• Samtaler i øjenhøjde
• Følelseskort og følelsesforståelse
• Fokus på sansning og kropslige fornemmelser


Samtaler med unge

Unge har brug for et frirum hvor de kan samtale om det svære, tale åbnet og blive mødt uden forventninger. Samtalerne hjælper de unge med at forstå sig selv bedre, få nye perspektiver på hvem de selv er, og hvad de selv kan tage ansvar for.

Accepten tilbyder både psykoedukation hvis den unge har fået tildelt sig en diagnose, og har mange års erfaringer ind i dette felt. der arbejdes med selvagens, så den unge kan stå i egen selvstændighed, og blive sig selv bevidst med eller uden diagnose.

Metoder jeg bruger:

  • Oplevelsesorienteret terapi
  • Narrative samtaler og eksternalisering
  •  Emotionsfokuseret terapi (EFT)
  • Tilknytnings Affektive kompasser
  • Walk-and-talk
  • Neuroaffektive kompasser
  • Tegne- og skriveprocesser

 

 


Samtaler med forældre

“Når et barn eller en ung mistrives, følger bekymring, udmattelse og følelsen af at stå alene ofte med”

Jeg hjælper jer med at skabe overblik, forstå reaktioner og finde nye handlemuligheder – både i familien og i samarbejdet med skole eller kommune. Jeg deltager gerne i møder for at skabe fælles retning og tryghed omkring jeres barn.

Familierne jeg samarbejder med er glade for at jeg danner overblikket, når der er højkonflikt i familien. Jeg sørger for at samle op og sætter de rigtige møder i stand. Der vil være socialpædagogisk rådgivning i forhold til jeres barn, så I som forældre, kan agerer som forældre. Det vil sige at de samarbejdspartnere der er omkring jeres barn tager det ansvar som tilhører deres kompetencer som den unge har brug for.

Skyggebørn og familiedynamik

Mistrivsel hos ét barn påvirker hele familien. Søskende kan tage roller, som ikke er alderssvarende, og forældre kan føle sig overbelastede og udmattede. Over tid kan det skabe ubalance i relationerne.

Jeg arbejder ud fra barnets eller den unges sociale historie og samarbejder tæt med jer som familie. Sammen finder vi nye, nænsomme mønstre, der styrker både barnet og jer som helhed.


Samtaler med voksne

Stress, angst, sorg, udmattelse, ensomhed eller gamle sår kan fylde meget i hverdagen – og du behøver ikke stå alene med det. Samtalerne foregår enten i mit klinikrum i Roskilde eller hjemme hos dig, alt efter hvad der føles mest trygt.

Følgende erfaringer: 

  • Angst 
  • Forladhedstema
  • Stress
  • Diagnoser
  • Depression 
  • Sorg
  • Traume
  • Autisme
  • ADHD
  • ADD
  • Misbrug
  • omsorgssvigt 
  • Narcissisme 

Kontakt:

Du er velkommen til en gratis og uforpligtende telefonsamtale på 15 minutter, så du kan mærke efter, om jeg er den rette til at støtte dig.

Pia Sønke 

📞 28 56 64 68
📧 info@accepten.dk
🌐 www.accepten.dk